MEY STORY

MEY STORY

Da vores italienske skjorte-agent præsenterede mey story for os, var vi ikke i tvivl om, at vi blev nødt til at bryde vores tradition for kun at forhandle italienske varer.

Tyske mey story er uden tvivl verdens fineste t-shirt producent.

Grundlagt i 1928 og siden begyndelsen af 50’erne baseret i Lautlingen, godt 50 km nord for den schweiziske grænse, har familien Mey efterlevet princippet, at kvalitet og bæredygtighed går forud for kvantitet. Siden etableringen af fabrikken har man arbejdet tæt sammen med den samme peruvianske producent af det sofistikerede Pima-bomuld og personligt udført regelmæssige kvalitetskontroller på de sydamerikanske marker. Kun de bedste fibre vælges, og netop dét samarbejde betragtes som et af meystorys vigtigste fundamenter.

’Bomuld er ikke bare bomuld. Som kaffe og vin kan kvaliteten af bomuld være meget forskellig. Vores er den højeste i verden’, meystory.

SOLOMODA er stolte af at kunne tilbyde mey storys t-shirts, der kombinerer den højeste komfort og unikke kvalitet med et tidløst design.