IMG_7412

Om Solomoda

Christianshavn var det oplagte valg, da Gregorio Rapisarda og Connie Hansen i 1995 etablerede SOLOMODA.

En bydel, der dengang og stadig er kendetegnet ved sin farvestrålende folklore, gæstfrie samhørighed og venskabelige, afslappede atmosfære. Netop her ville det lille stykke Italien, som de ville give københavnerne, passe perfekt ind. En beslutning, der viste sig at være helt rigtig. SOLOMODA har nu i snart 25 år kunnet præsentere det ypperste af italiensk herremode og været en fremstående del af den mangfoldige pallette af special-forretninger, der præger bydelen. Makkerparret Gregorio og Connie har deres fælles rødder i Catania på Sicilien, hvor de også lærte hinanden at kende. Gregorio’s mangeårige arbejde i og kendskab til den italienske mode-verden har skabt ham et netværk i hele Italien, som har åbnet dørene til de bedste og mest eksklusive mode-huse. Connies organisationsevne og ikke mindst særlige sans for personlig forkælelse og servicering af kunderne gjorde de tos partner-skab unikt. Et samarbejde de tog med til København.

’Vi er en lille flig af Italien midt i København. Og vi har taget landets bedste dyder med os herop. For det første lægger vi vægt på, at de firmaer, vi repræsenterer, garanterer den højeste kvalitet. For det andet og ikke mindst er det os magtpåliggende, at vores kunder også føler sig betjent med faglighed, professionalisme og måske mest af alt den tryghed, der er implicit i personlig kontakt. Den direkte kontakt med kunderne; det, at vi ser hinanden i øjnene; det, at vores kunder virkelig kan mærke stoffet og kvaliteten af det, vi præsenterer; det, at ethvert ønske eller krav kan efterkommes…  Det er det, vi prøver at efterstræbe.

Der er ingen, der skal gå fra SOLOMODA uden følelsen af, at der virkelig er blevet kræset om dem’.

IMG_1081
Screenshot 2019-01-15 at 17.57.23